Lingua Legalis Pro Populo

Med sværdet i den ene hånd og vægten i den anden udøver den romerske gudinde Justitia retfærdighed. Med bind for øjnene er hun blind over for mammon, korruption og magt, for alle er lige for loven. Men dette ædle ideal tynges af virkelighedens omstændigheder. I sin søgen efter retfærdighed og skudsikker integritet er juraens håndværk blevet fremmedgjort over for dem, det skulle beskytte mest: de almindelige borgere. Med sine snørklede, komplicerede formuleringer er det kun eksperten, der kan begå sig i den meningslabyrint, der udgør lovsproget. Lovtekstgenren volder læsbarhedsvanskeligheder for den almindelige borger og derfor kender mange ikke til den præcise natur af deres grundlæggende rettigheder og forpligtelser. Loven er således ikke længere blind for dem de er blinde for loven. Skismet mellem at skrive loven så præcist og utvetydigt som muligt og samtidig gøre den forståelig har afstedkommet en kontroversiel debat, hvori blandt andet en række interesseorganisationer forsøger at rykke tendensen hen imod simplificering af lovtekster. Denne bog giver et enestående indblik i, hvor vidt denne tendens eksisterer, og om den, i givet fald, har båret frugt.